Det gode måltid

Måltidet i vuggestuen

Når vi spiser sammen i vuggestuen er der flere ting i fokus. Vi dufter til, og taler om maden med børnene, og særligt hvis det er noget nyt og spændende, der er på menuen.

Desuden har vi fokus på det sociale fællesskab der er omkring bordet som er lige så betydningsfuldt om man er 1 år og har brug for hjælp, eller om man næsten er 3 år og kan det meste selv. Vi øver barnets selvhjulpenhed alt efter alder.

Måltidet i børnehaven

Når vi spiser sammen i børnehaven er det med hjemmebragte madpakker, som børnene sætter stor pris.

Også her betyder det sociale samvær omkring måltidet meget for vores kulturforståelse. Vi mener, det er vigtigt at være opmærksom på sin sult og tørst og at have en bevidsthed om, hvad der er godt for kroppen, det giver en god kropsforståelse. Det er spændende at se hvad kammeraterne medbringer hjemmefra, hvilket kan være med til at bygge bro mellem hjem og daginstitution.

Generelt vil vi gerne understøtte at de sunde og gode vaner opbygges tidligt i børnenes liv, således at fundamentet er godt på plads til skolestart. VI ved at god kost har betydning for god trivsel og udvikling.